Fra Fosterdrab til Fri Abort

Moral og hykleri, fordomme og frisind

har præget synet på seksualitet og ægteskab, moderskab og faderskab.  Ugifte mødre blev helt op i 1960'erne betragtet som umoralske og uansvarlige væsener – selvom hele ti procent af en årgang blev født uden for ægteskab og cirka halvdelen af kvinderne var gravide, når de blev gift. 

Tusindvis uønskede graviditeter og illegale aborter gjorde kampen for fri abort helt central i danske kvinders frigørelse. Sprogbrugen ændrede sig i takt med mentaliteten, så samme handling skiftede navn fra Fosterdrab til det mere forsonlige Svangerskabsafbrydelse og endelig det medicinsk distancerede Abort. 

Loven om fri abort blev gennemført i 1973. Hvor moderskabet tidligere var et skæbnevilkår, kvinder måtte tage på sig, er det i dag et valg, den enkelte selv træffer i de første 12 uger af graviditeten. 

Hvis fostret senere viser sig at være handicappet, kan den gravide kvinde søge et lægefagligt samråd om legal abort inden 23. uge af graviditeten. Årligt får omkring 700 tilladelse, mens cirka 80 får afslag.

Loven rummer mange etiske dilemmaer:

Er det rimeligt at give læger magt til tage så vidtgående beslutninger? Eller er det formynderisk over for de kvinder, som bærer fostret i sin krop?

Bør den fri abort udvides til 18. graviditetsuge, som Etisk Råd foreslår? Eller vil det undergrave respekten for menneskets ret til livet?

Er ønsket om at abortere uperfekte fostre med til at gøre os intolerante overfor uperfekte mennesker?

Med udgangspunkt i egen familiehistorie fortæller Pia Fris Laneth abortens dramatiske historie og stiller de svære spørgsmål som skal besvares i de kommende politiske forhandlinger om ny abortlov

Hør interview med Pia her:

https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-mere-fri-abort-11802200163