Steen Lindholm

Dirigent og organist

Steen Lindholm har bl.a. været korsyngemester ved Den Kgl. Opera og mangeårig chefdirigent for Det Danske Drengekor ud over talrige internationale engagementer som professionel dirigent. Desuden har han i et halvt hundrede år virket som organist i Den Danske Folkekirke. Med stærk forankring i det nordiske har Steen Lindholm i over 30 år haft speciel tilknytning til Island, og han er bl.a. formand for Dansk-Islandsk Samfund, der virker for vedligeholdelse og udbygning af de kulturelle relationer mellem de to lande.