Peter Tygesen

Forfatter

Prisbelønnet forfatter. Foredrag om Tvind - og Afrika.

Peter Tygesen er aktuel med den roste bog om iværksætteren Amdi og Tvind. Lyt til ham fortælle den levende historie fra de vilde og voldsomme halvfjersere om tidsånden, der skabte Amdi og Tvind – som de skabte tidsånden.

I bogen Amdi og Tvind. Iværksætteren sammenvæver Tygesen øjenvidners og deltageres anekdoter med tidsånden og fortæller, hvordan Amdis grundværdier skabes og hvordan hans forskellige fællesskaber blev til Tvind. “En stærk biografi”, skrev Jyllands-Posten, “beundringsværdigt grundigt kildearbejde”, skrev Weekendavisen, og fra Politiken lød det: ”Klogere på Amdi”.

Tygesen brød igennem som forfatter med bogen Congo – formoder jeg. Fortællinger fra Drømmeland, der siden er kaldt en dansk Afrika-klassiker. 

Han er en underholdende, engagerende og levende foredragsholder, tidligere Afrika- korrespondent for Weekendavisen og Berlingske og udlandsredaktør på Information.