Mie Grønne-Grann

Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation, Foredragsholder om "Vejen til varigt venskab" og "At genfinde håbet"

På trods af mine "kun" 32 år har jeg været igennem flere store kriser med

ensomhed (ja jeg gik i føtex for at have selskab!) ,

noget der lignede spiseforstyrrelse (jeg ved virkelig ikke hvordan det kan passe at menneskeheden endnu ikke har fundet ud af at blive enige om hvad en sund kost er...?) ,

mistet min mor til alzheimers (hendes gentagelser i vores bryllupstale i 2013 var ikke bare stress og de næste 7 år måtte jeg opleve at miste min mor på en ny måde hver måned indtil den dag hvor jeg var ved hendes side mens hun tog sit sidste åndedrag),

levet med daglig klimafrygt (jeg kunne ikke finde håbet for fremtiden og hvad er der så at leve for?) ,

været sygemeldt med stress og hjernerystelse (yes god kombi!)

oplevet krise og splittelse i min familie samt identitetskrise (Hvem er man og hvor hører man til når de fleste dem man er vokset op med som ens familie pludselig ikke længere er det fordi nogen er blevet skilt? og ens mor samtidig lige er gået bort? )   

og så har jeg oplevet mine nærmeste venskaber smuldre. (Tja.. jeg troede i hvert fald det var venskaber... jeg vidste vist bare ikke bedre..)

 

Alt dette har lært mig så meget og givet mig en bevidsthed om hvad jeg oplever som vigtigt i livet. Det har også åbnet mine øjne endnu mere for alt det jeg har at være taknemmelig for og som er smukt og dejligt ved livet og som jeg kan takke Gud for hver dag.

 

Jeg tror der er mange veje til et godt liv, men jeg har lyst til at dele hvad der har forandret livet til det bedre for mig og givet mig håb og glæde midt i alt det svære livet også kan byde på og jeg håber dette kan blive til glæde, opmuntring og håb for mange.