Mariane Josefsen

Historiefortæller

Historiefortælling sætter spor i sjælen. En god fortæller deler historien med sit publikum, så de lever med og ser billeder for det indre øje. Fortælling kan være en god optakt til debat, supplement til foredrag eller simpelthen en kulturel oplevelse.
Mariane Josefsen har været historiefortæller siden 1999 og har stor erfaring med publikum i alle aldre. I sine historier behandler hun eksistentielle emner om livet mennesker imellem. Temaerne kan være alvorlige, men altid behandles de med varme, humor og skæve vinkler
Trods mange år på Djævleøen, aner man hurtigt noter af sprogtonen fra hendes barndomsland, Vendsyssel. Hun har fortalt historier i hele landet, på kulturhuse, biblioteker i sognegårde m.m. Hun har f.eks fortalt søndagshistorier i 4 sæsoner på Teatret ved Sorte Hest sammen med Vigga Bro og 3 andre professionelle historiefortællere.