Kristian Leth

Kristian Leth er forfatter og musiker. Han har udgivet 5 bøger og 9 plader og skrev i 2016 bogen 'Historien om det hele' med Eske Willerslev, en bog om videnskabens begrænsninger, magi og tro; en bog der lå nummer 1 på Bestseller-listen og blev anmeldt i all store aviser.
Før det var han vært på programrækkerne 'Jagten på den kristne kulturarv' og 'Den anden dimension' på DR K samt 'Den magiske cirkel' på Radio24syv.
Han fik i 2013 Kronprinsparrets kulturpris 'Stjernedrysprisen' med sit band The William Blakes, der også har fået 2 Danish Music Awards.
Han er uddannet på Forfatterskolen.
Kristian Leth har holdt foredrag over hele landet i mange år. Kirker og menigheder, DR, TV2, Højskoler, Etnografisk Forening, Musikkonservatoriet, Dansk Psykolog Forening og mange flere steder.