
Karen Lumholt
Journalist, forfatter, medstifter af Familiepolitisk Netværk, #DetErVoresSamfund og Forum for Konstruktiv Journalistik
- www.karenlumholt.dk
- Send mail
- 40144980
Karen Lumholt er tidl. højskolelærer, programmedarbejder og vært i DR og tidligere mellemleder. Nu forfatter, kommunikationsrådgiver og underviser med fokus på borger- og medarbejderinddragelse, civilsamfund og community-opbygning. Karen Lumholt holder foredrag om samfundets udvikling, med afsæt i medier og kommunikation, nytænkning af velfærden, familielivet og livet i landdistrikterne. Hun underviser ved siden af sin foredragsvirksomhed bl.a. på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun er medforfatter til bøgerne "Børn skal da arbejde", "Håndbogen for forældre til Skolebørn", "Det relationelle menneske" og "Det personlige samfund". Hun er desuden forfatter til bøgerne "Det var så det - erindringer på falderebet" (om Bent Lumholt), "Fra biks til business" (om nye iværksættere) og til lærebogen "Historier der flytter mennesker - storytelling i forandringsprocesser". Hun har bidraget til en lang række antologier, bl.a. "Oprør fra Udkanten - Mulighedernes Land". Karen Lumholt har været direktør for tænketanken Cura og har også en periode været folketingskandidat for de radikale (nu udtrådt af partiet). Karen Lumholt driver sin foredrags-, rådgiver og undervisningsvirksomhed i samarbejde med ægtefællen, tv-journalist og forfatter Anders Stahlschmidt. De har sammen Emilie, Jonathan og Christoffer, som er voksne (næsten). :)