Gitte Kjær

Foredragsholder, historiker, cand.mag.

Gitte Kjær er historiker, cand.mag. og i dag TV-vært på TV-Vestsjælland, hvor hun har travlt med at optage 10 udsendelser baseret på den meget roste bog om: Kongelige, Kloge og Kendte Hunde.  Hun  er forfatter til bestselleren "Mor på Nettet" og er i gang med endnu en bog om Dronning Louises søster, prinsesse Augusta af Hessen-Kassel.  Desuden er hun kendt for flere bøger om Sankt Hans aften og om Gøngehøvdingen.  Hun er it-freak og medvirkede sidste år i DR's udsendelse om internet i Danmark og senere i udsendelsen Høns i Haven også på DR-viden. Tidligere var hun profilredaktør på Dagbladet Børsen og skrev  klumme på Jyllandspostens bagside. I dag bor hun i Sydsjælland med westierne,  Ingeborg og Alberta, hvor også bogen om De kongelige, kloge og kendte Hunde blev skrevet.