Birgitte Hansen

Foredragsholder, pianist, højskoleforstander.

Fællessang og Fortælling med Birgitte Hansen

Vælg mellem 4 sangforedrag:

  • Fra Grundtvig til Kim Larsen,- en musikalsk tidsrejse.
  • Højskoleaften med gamle og nye sange fra højskolesangbogen. 
  • Grundtvigs livshistorie i ord og toner.
  • Grænselandets sange.

Min baggrund.
Jeg er tidligere højskolelærer og -forstander. Siden 2015 har jeg besøgt foreninger, kulturhuse og sognehuse forskellige steder i landet med Fællessang og Fortælling.

Et sangforedrag varer 2 x 45 min. gerne med en kaffepause i midten. Jeg fortæller om de historiske begivenheder, der knytter sig til sangene, om digterne og komponisterne. Vi synger de udvalgte sange som fællessange. Jeg spiller til på klaver.

Vi skal bruge højskolesangbøger (18. eller 19. udg.) + et klaver.

Mit honorar er incl. transport: 6500 kr.

 

Anbefalinger:

Kære Birgitte Hansen!

Har blot lyst til at sige tak for en meget herlig sangaften i Smørum Kulturhus.
Dit engagement, viden og varme gennemsyrede denne aften og jeg gik opløftet derfra.
Som ung var jeg 10 måneder på højskole og blev helt nostalgisk, da det er en af de bedste beslutninger jeg har taget i mit liv

En kæmpe ros til ”tonelejet”, som passede perfekt. Jeg har ofte været til sang arrangementer, hvor tonelejet enten har ligget for højt eller lavt og det tager ligesom toppen af fornøjelsen.

Jeg håber meget du kommer igen en anden gang.

Venlige hilsner
Käte Hall

"Birgitte Hansen er en medrivende foredragsholder med stor indsigt og viden. Hun fortæller levende, krydret med små anekdoter og begejstring. Hendes højskole baggrund gør, at hun har en kæmpe viden, og kan sætte tingene i perspektiv. Jeg nød kombinationen af foredrag og relevante sange. Super interessant. Jeg har nu haft fornøjelsen af to af hendes foredrag - og ser frem til det næste."
- Britta Wichmann

"Hej Birgitte.
Hermed tusind tak for en dejlig eftermiddag hos Ældre Sagen, lokalafdeling Mors.
Foredrag og sang med base i højskolesangbogen, kan for nogen lyde lidt tungt.
Men du fortalte på en meget levende måde om digternes bevæggrunde
for at skrive netop disse sange for ikke at tale om komponisterne.
Vi sang både kendte og mindre kendte sange, hvor du selv sad ved
klaveret og sang for.
På vegne af publikum (72 personer) kan hermed takke dig endnu engang for en dejlig eftermiddag.
På bestyrelsens vegne"

- Leo Kristensen, formand for Ældre Sagen Mors

"Kære Birgitte Hansen 
Lidt forsinket, men en lige stor tak for en spændende – interessant og fornøjeligt musik og sang eftermiddag for Ældre Sagen Vallø. Vi har fået mange positive og glade tilkendegivelser om dine fortællinger og viden om musikkens og sangenes historie. Vi kan bestemt anbefale andre, at nyde denne oplevelse. Endnu en gang tak for en herlig eftermiddag. 
Mange hilsner fra Ældre Sagen Vallø."
- Peter M. Grønvold

"Med Birgitte Hansen får I en sangtime på højt fagligt og musikalsk niveau. Det kan I glæde jer til."
- Musikpædagog Lise Mehlsen, Aarhus