Henrik Æ. Pedersen

Biolog og naturformidler

Foredrag

Orkidéernes Danmark

I alt 37 vilde orkidéarter er fundet inden Danmarks nuværende grænser; men hvordan ser orkidéernes Danmark egentlig ud? De naturgivne rammer beror primært på jordbund og klima, mens skiftende tiders skovdrift, landbrug, råstofgravning, bebyggelse og andre kulturpåvirkninger i høj grad har formet levestederne inden for disse rammer. De enkelte orkidéarters økologiske tilpasninger har været afgørende for deres evne til at klare sig bedre eller dårligere i det dynamiske kulturlandskab. Hensynet til de samme tilpasninger må danne udgangspunkt for planlægning af naturpleje henholdsvis udlægning af urørt natur, hvis arterne fortsat skal bevares som en del af den danske flora. Tag med på en rejse ud i orkidéernes Danmark og se landet fra en ny vinkel!