Eigil Holm

forfatter

Foredrag

Vitus Berings sidste rejse – triumf og død

Danskeren, der blev Ruslands største opdagelsesrejsende.

Vitus Bering er en af de største opdagelsesrejsende, der har levet. Han er født i Horsens 1681 og døde på en øde ø i Stillehavet 1741. Han kortlagde det østlige Sibirien, fandt Beringsstrædet, der fik navn efter ham, og opdagede søvejen fra Sibirien til Amerika. Han var i russisk tjeneste og ledede to ekspeditioner de 10.000 km over Rusland og Sibirien til Stillehavet, hvor han byggede store skibe til sine sejladser. Da der ingen skibsværfter var, måtte han medbringe håndværkere, søfolk, og alt udstyr til bygning af skibe, samt sejl, ankre, kanoner og proviant. Han havde 10.000 mennesker under sin kommando på sin sidste rejse. Rejserne var yderst besværlige og kostede store ofre. Bla. a. skulle de rejse i 50-60 graders kulde i vejløse bjerge. Berings geni gjorde det muligt at gennemføre rejserne. Foredraget ledsages af billeder fra Berings tid og fra nutidens Sibirien, hvor jeg selv har fotograferet.

Regioner
Hele landet