Leif Fabricius

tekstforfatter, entertainer, foredragsholder

Foredrag

Vestjyske viser

en musikalsk rundtur i udkantsdanmark.

Leif Fabricius er nok mest kendt som revyforfatter, men han er også en yderst aktiv visemager, og en stor del af viserne skriver han på sit modersmål, vestjysk. I disse viser forsøger han at indfange den jyske folkesjæl, og kommer ud i de yderste afkroge af distriktet og ind i de inderste krinkelkroge af de fastboendes sjæle. "Der er noget Hausgaarsk over Fabricius' univers", skrev en anmelder, da en del af viserne for nogle år siden udkom på CD.
Med humoren som omdrejningspunkt - den man vist nok kalder den stille humor - erklærer han sin kærlighed til egnen, dens folk og dialekten.
En del af sangene er blevet forsynet med musik af pianisten og sangskriveren Ebbe Ravn, der gennem årene bl.a. har gjort sig gældende i grand prix-sammenhæng, og det er også Ravn, der styrer de musikalske løjer, når de to herrer kaster sig ud i en fornøjelig rundtur i et overset og næsten glemt univers. En rundtur, der giver plads til både smilet, latteren og eftertænksomheden.