Poul Erik Jespersen

Guide, turistfører, rejseleder, forfatter

Foredrag

Vejen mod 1864 - nederlag og genforening

vorfor gik det så galt, at Danmark mistede Slesvig og Holsten og måtte opgive sine forestillinger om at være en stormagt? Hvordan er den særlige

Meget i slutningen af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet peger på et land, som er sig selv nok. I den kamp for demokratiet, der foregår i landet og som fører frem til grundloven i 1849, ligger en styrkelse af nationalfølelsen, som måske bliver til noget, der ligner nationalisme. Guldaldermalerne og forfatterne, der tegner et billede af den danske idyl, bidrager hertil. Guldhornene bliver stjålet og bliver derved et nationalt symbol. I 1814 mister Danmark Norge, dermed er Slesvig og Holsten, det sidste “vi har”.

Den Tapre Landsoldat og “Dengang vi drog afsted” markerer afslutningen på 3-års krigen. Frederik d. VII har lige givet os grundloven, og der er en blind tro på, at vi kan det hele – også kæmpe mod Bismarck!!

Der er mange brikker i spil frem mod det, der bliver Danmarks skæbnetime på skanserne ved Dybbøl i 1864 og den senere Genforening. Efter nederlaget forsøges stumperne samlet; bl.a. ved møder i Skibelund Krat og på Skamlingsbanken. 5000 sønderjyder dør i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig, før den fortabte datter; Sønderjylland, i 1920 bliver genforenet med Danmark.