Jonathan Løw

Foredragsholder og iværksætter

Foredrag

PR - kom i medierne

Iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw har 18 års erfaring med PR og kommunikation. Han har selv flere end 35.000 følgere på de sociale medier og giver i dette foredrag sine bud på, hvordan man som individ og organisation kommer i medierne på bedste vis.

Du får værktøjer og strategier til at udvikle stærke og varige relationer til journalister og redaktioner. Derudover deler Jonathan Løw sine egne erfaringer med, hvordan han bl.a. fik flere end 21.000 følgere på business-mediet Linked In.

Jonathan Løw har hjulpet virksomheder som Lix.com, GoMore, PL & Partners, Hungry.dk, BookBites, SimplyJob m.fl. i medierne. Derudover har han givet op imod 1000 interviews til Børsen, Berlingske Business, Finans.dk m.fl.

Jonathan Løws mål med foredraget er at gøre tilhørerne klogere på, hvordan man kommer i medierne. Derudover får deltagerne gode råd til at opbygge et personligt brand samt en forståelse af, hvordan dette kan bruges i forhold til både salg og forretningsudvikling.

Jonathan Løw har en baggrund som iværksætter, online chef hos Bog & idé samt investor og start-up rådgiver i Accelerace. Han er blevet kåret som én af Danmarks 100 mest lovende ledere af Berlingske samt har modtaget e-handelsprisen, Computerworld’s Edison Award m.m. for sit arbejde.