Poul Henning Krog

Lægepræsten: Foredragsholder og forfatter

Foredrag

Når Himlen svarer. Om tunge diagnoser og helbredelse

Et tankevækkende foredrag i 2 dele. Fællesnævneren er de "moderne mirakler" Lægepræsten har haft helt tæt inde på livet. At opleve Guds nærvær og indgriben gør ydmyg, og det forvandler og fornyer. Hele 3 gange har Lægepræsten oplevet, at syge mennesker med en alvorlig grad af skizofreni er blevet mirakuløst helbredt. Som præst og læge henter PH "metoder" fra begge fag, og med inderlig forbøn, overbevisningen om Guds indgriben samt længere processer med samtale, omsorg, støtte og fællesskab er der sket markante forvandlinger i en række menneskeliv. 

 

Del 1: Klaus blev rask

Hver eneste uge er der ungdomsmøde i Svendborg blandt unge kristne. En dag dukker Klaus tilfældigt op til et af møderne og præsenterer sig selv med ordene: ”Jeg er ateist og lider af sygdommen paranoid skizofreni” (også kaldet F20.00 på psykiatrisk afdeling). En uhelbredelig sygdom, der giver markante ændringer i tanker og adfærd. I fortællingen om Klaus følger vi ham i de 17 år, hvor medicin og lange indlæggelser er hans tunge virkelighed. Vi hører også om Klaus' familie, forældrenes desperation over situationen og den førtidspension Klaus når at få tilkendt før hans liv forvandler sig markant for øjnene af ham. 

 

Del 2: Med Gud i centrum

Hvordan kan et naturvidenskabeligt og logisk tænkende menneske som Lægepræsten leve i sikker forvisning om Guds eksistens? Ikke med Gudsbegrebet som ideologi eller en udefineret kraft fra universet, men som et levende og ufravigeligt faktum i livet, der konstant forvandler og fornyer. Lægepræsten stiller også - og prøver at besvare spørgsmålet: Hvorfor lever kristne længere og hvorfor har de mindre sygdom end ikke troende? Ikke så lidt interessant i en tid, hvor det er recepter og evidente løsninger, der er svaret.

 

Efter begge dele (del 1 og 2) bliver der rig lejlighed til at stille spørgsmål.

 

 

Regioner
Hele landet