Erik Lindsø

Forfatter og foredragsholder

Foredrag

Myterne om Odin og Thor og l...

Myterne om Odin og Thor og livet i Valhal rummer sindbilleder med stærke livsanskuelser. Jeg fortæller myterne og tolker dem ind i en moderne dagsorden. De nordiske myter er en del af vores kulturarv. De eksisterer fortsat i personnavne, gade- og bynavne. Og i sproglige udtryk og vendinger. Alle kender f.eks. udtrykket "frihed for Loke seåvel som for Thor", som vi anvender, når ytringsfriheden skal holdes i hævd for dem, vi ikke er enige med.

Flere generationer har fået myterne fortalt i skolen. I dag lærer børn og unge dem at kende gennem tegneserier og film. Myterne er fortsat godt fortællestof.
Grundtvig kaldte myterne for sindbilleder, og det var med hans værk om Nordens Mythologi i 1808, at myterne for første gang blev brugt og tolket som livsanskuelse. Grundtvigs pædagogiske genistreg var, at vi skal oplives, før vi kan oplyses - vi skal begejstres for livet, før vi kan lære viden og facts om det. Det er et syn på læring, som har levet videre i de frie skoler i nu 150 år.
Legendarisk er skoleskemaet fra Askov Højskole fra slutningen af 1800-tallet, hvor bønderkarlene om formiddagen fik fortalt nordiske myter og om eftermiddagen blev undervist i helbredelse af hestens sygdomme.

Regioner
Hele landet