
Michael Halle
Foredragsholder, Sanger og Livsnyder
Musikken healer

Kys det nu det satans liv
En af de sange jeg virkelig tænkte meget på, efter jeg i 2014 fik en livstruende hjerneblødning i hjernestammen, var Steffen Brandts ”Kys det nu det Satans liv”. Da jeg så senere blev bedt om at synge den til en begravelse, gav den pludselig endnu mere mening for mig, og jeg har sunget den adskillige gange siden.
Musikken kan noget som ikke meget andet kan.... musik og sang har simpelthen en healende effekt på os alle. Langt de fleste af os kan blive rørt eller bevæget af et bestemt stykke musik og måske ligefrem bringer en tåre frem i øjenkrogen.....andet musik kan gøre os glade, så vi begynder at danset eller slå rytmen med foden, noget musik kan gøre os bange, noget kan kan bringe aggressioner frem, noget bringer ferieminder frem og noget musik påvirker os, så vi blive mere inspireret til at købe. Det er alt sammen noget man ved og har kunnet påvise gennem mange år.
Jeg har brugt musikken og min stemme, da jeg jo egentlig er sanger, som instrument, for at komme mig ovenpå en hjerneblødning i 2014.
Oplev den indre ro
Det handler mit foredrag "Musikken healer" om og det er en blanding af min historie fortalt i et letforståeligt sprog og om hvordan musik og sang i den forbindelse har hjulpet mig videre i livet. Man kan med de sange jeg har valgt, og som alle har haft stor betydning for mig, forvente både kendte og mindre kendte melodiske og rolige sange med klar og nærmest fortællende tekst. Og bliv ikke forbavset , hvis du opdager en indre ro og meditativ stemning - det er faktisk hele tanken bag, at jeg også selv har brugt og stadig bruger disse sange, som led i min egen restituering.
Et inspirerende foredrag med sang og musik
Til det musikalske foredrag har jeg i reglen min mangeårige faste pianist Jens Bøgestrand med og jeg tror, jeg godt kan garantere en uforglemmelig, skøn og indholdsrig times tid fyldt med dejlig musik og et inspirerende foredrag.
Det musikalske foredrag er velegnet til kirker, kulturhuse, sognegårde og biblioteker, men vil også kunne bruges ved udendørs arrangementer.
Også musik og sang hjælper
Se linket herunder fra TV MidtVest for også at høre og se mere om hvordan musik og sang kan hjælpe på bl.a. senhjerneskade.
Se TV MidtVest
Den angivne pris er for forsamlinger op til 200 tilhørere.
Ved større forsamlinger indhent pris ved henvendelse på m.halle@mail.dk eller telefon 40840280