Claus Oreskov

Antropolog / etnograf

Foredrag

Mit Murmansk

Blandt samer, rensdyr, lykkejægere, luder og lommetyve i det yderste Nord.

Antropolog Claus Oreskov har gennem 12 år arbejdet med flere sociale projekter i Murmansk Oblast, også kendt som Kola-halvøen. Murmansk og Danmark har mange historiske rødder til fælles, lige fra dengang Chr. den 4. i 1599 rejste derop for at hævde dansk overhøjhed. Dengang betalte samerne på Kola-halvøen skat til Danmark. I dag hjælper Danmark samerne med at styrke deres kultur og samfund. Vi får fortalt, hvad der virkeligt hændte i yderdistrikterne, da Sovjetunionen blev opløst. Foredraget tager afsæt i en generel beskrivelse af den kulturelle, sociale, politiske, miljø, militære og historiske situation på Kola-halvøen. En situation som kun kan beskrives som sprængfarlig og konfliktfyldt. Her er store spændinger mellem: rige og fattige; kommunister og kapitalister; russere og samer; by og land; forbryder kapitalisme og driftige igangsættere. Murmansk er et Klondyke i rivende udvikling og midt i denne udviklingens malmstrøm befinder de russiske samer sig. De kæmper med ryggen imod muren for at bevare og udvikle deres kultur, identitet og erhverv: fiskeri og rensdyrdrift.

Regioner
Hele landet