Sanne Bjerg

Forfatter

Foredrag

Mental bæredygtighed er win-win

Hvad ville du sige, hvis jeg sagde, at det bedste du kan gøre for dig selv, samtidig er det bedste du kan gøre for kloden?

I dette foredrag prøver Sanne Bjerg at gribe dig lige der hvor du er, i den suppedas af stress og bekymring, som overvældende mange af os er fanget i, og pege på hvordan de adfærdsændringer, der skal til for at du kan få en bedre hverdag, dybest set er nøjagtigt de samme, som dem, der er brug for, hvis vi skal vende kursen for klodens overbelastede økosystemer.

Selvom stresstallene er vilde, er de måske bare toppen af isbjerget. Måske står vi i virkeligheden midt i en galopperende mental klimakrise, der risikerer at nå et tipping point, hvor der ikke er nogen vej tilbage, hvis vi ikke snart lytter til de faldende kanariefugle, som de mange stressramte er, og tager advarslerne alvorligt.

Sanne Bjerg vil gerne vise hvordan det overforbrug af mentale ressourcer, som giver os stress, bygger på det samme vækst-fikserede mindset, der har fået os til hæmningsløst at overforbruge naturens ressourcer.

Måske kan en livsstil med et større fokus på mental bæredygtighed på en gang bremse den mentale klimakrise – og samtidig være den mest holdbare vej til den kursændring, som den globale klimakrise kræver, ved at ændre vores samspil med og aftryk på kloden radikalt.

Regioner
Hele landet