Michael Halle

Foredragsholder, Sanger og Livsnyder

Foredrag

Mellem himmel og jord

Min opvækst var lidt en blanding af en rettroende kristen familie på min mors side og en fædrene familie, hvor det paranormale var helt normalt og tillige en gren af familien der var mere ovre på det spirituelle.

Der var ikke specielt nemt for en dreng på 6-7 år at navigere i, men jeg fandt trods alt hurtigt mit eget ståsted og fandt ud af, at der ikke er noget i livet der er helt givet, og når man siger tro, må man også have plads til tvivl.

Min farfar var det man i dengang kaldte ”klog mand”. Han kunne helbrede eller i hvert fald lindre folks smerter uden at røre dem. Min far og den ene af mine farbrødre havde sammen magiske kræfter, som jeg selv nød godt af som ung, men de kræfter har jeg ikke arvet.

Til gengæld kan jeg nogle gange se ting, som i vores verden og min kristne tro ikke burde være muligt. Det ændrer dog ikke noget ved faktum, og jeg tror på, at alle mennesker har samme muligheder og evner, hvis bare vi er åbne og giver lov. Der er nemlig meget mere mellem himmel og jord end det vore menneskelige hjerner kan forstå. Jeg tror nu heller ikke det er meningen, at vi skal kunne forstå alt. Ofte er det i min verden meget bedre bare at acceptere at man ikke forstår og skal forstå det.

Foredraget er på ingen måde et spørgsmål om tro i hverken den ene elle anden retning. Jeg er selv adskillige gange blevet udfordret på min egen tro, hvilket jeg mener er både god og givende. Det er helt okay at sætte spørgsmålstegn ved tro, for uanset hvilke trosretning man end måtte bekende sig til er det kun tro – det er ikke viden. Fakta er heller ikke altid baseret på viden.

Det er store essentielle spørgsmål som ikke har nogle endegyldige svar. Derfor er dette foredrag også meget generelt, hvor tilhørerne inddrages og hvor der er plads til meningsudveksling.

Dette er ikke kun et foredrag men også et oplæg til samtale for bedre forståelse og accept af det der ikke nødvendigvis giver mening og som man sådan lige forstår.

Regioner
Hele landet