Birgitte Stoklund Larsen

Teolog og journalist, generalsekretær Bibelselskabet

Foredrag

Med Grundtvig i kærlighed og krise

Liv og værk flettes hele tiden sammen hos Grundtvig. Det gælder i hans prædikener og hans salmer, men især i de mange digte, han skrev om og til sin store kærlighed Marie – også efter hendes død. Disse digte har overraskende nok ikke fået megen opmærksomhed. Men de giver en fin indgang til de mere eksistentielle sider af Grundtvig, som gør ham nærværende og relevant også for mennesker i dag. Birgitte Stoklund Larsen har skrevet bogen "Paradisskyggen - med Grundtvig i kærlighed og krise" (Kristeligt Dagblads Forlag 2015)