Thomas Uhre Fenger

Forfatter. Tidligere sognepræst

Foredrag

Martyrer og skjulte kristne i Nagasaki

Nagasaki i det sydlige Japan er mest kendt for den anden atombombe, som eksploderede over byen den 9.august 1945.

Men Nagasaki gemmer også på en vigtig historie om, at det var hertil, jesuitter-missionærer ankom omkring 1550 ombord på portugisiske handelsskibe, og at de havde held til at give kristendommen fodfæste i Japan. Mange blev omvendte. Men efter få årtier mødte de kristne modstand, og der opstod forfølgelser. Titusinder led martyrdøden. Omkring 1650 blev kristendommen helt forbudt og de kristne fordrevet. Japan lukkede sig fra omverdenen de næste 200 år, og alle troede, at kristendommens epoke var slut. Men rundt på afsides steder og småøer overvintrede små fællesskaber og vedblev at dyrke deres tro i hemmelighed, de såkaldte "skjulte kristne". Verden opdagede disse omkring 1850, hvor Japan igen blev åbnet. Repræsentanter for de "skjulte kristne" stod frem og gav sig til kende.

Det er denne fantastiske historie, som foredraget vil afdække i ord og billeder. Jeg har været sømandspræst i Japan og været på mange rejser i landet og har besøgt Nagasaki flere gange. Senest i efteråret 2017 for at indsamle stof og billeder til foredraget.

Regioner
Hele landet