Michael Halle

Foredragsholder, Sanger og Livsnyder

Foredrag

Magiske Kreta

Da min mor døde i 2005 efterlod hun en lille sjat penge, som hun havde sparet op af sin folkepension. De blev brugt til min og familiens første tur til Kreta. Måske var det en tilfældighed at vi lige havnede der, eller måske slet ikke spor tilfældigt.

Uanset hvad, var det begyndelsen på noget, der skulle gå hen og blive meget mere end bare et sted at tage hen og holde ferie, og som årene er gået, har det bare grebet mere og mere om sig. Kreta er nærmest blevet en besættelse for mig, og jeg kender de fleste af de steder der er værd at kende og som ikke lige er der rejseselskabernes busser kommer frem. Ja, jeg kender faktisk øen bedre end min egen bukselomme.

Men det er ikke kun naturen, maden, gæstfriheden og alt det som Kretenserne er kendt for jeg vil fortælle om. Det er også alt det der ligger mellem linjerne, for ofte er det ikke det talte ord, der siger mest.

Jeg vil nyde at tage jer en tur med rundt på det jeg kalder ”Magiske Kreta” og måske endda en dag møde nogle af jer dernede. På den tur fortæller jeg om alt det der er værd at vide om Kreta og hvorfor kretenserne er så forskellige fra alle andre, kulturen, livsstilen, magien og noget af det der i kretensernes øjne slet ikke er tilfældigt.

Jeg fortæller også om hvilke ting jeg selv lægger vægt på, og steder jeg selv ynder at besøge, når jeg som rejseleder guider grupperejser rundt til steder, man ellers ikke ville komme. Kort fortalt deler jeg med glæde ud af alle de erfaringer og viden om Kreta, som jeg efterhånden har opbygget. Det sker da også hyppigt, at jeg møder de tilhører der kommer til mine foredrag på en af de oplevelsesrige ture til Kreta. Kunne du tænke dig at komme med til Kreta, få hele fortællingen om "Magiske Kreta" og ved selvsyn se nogle af de unikke steder der knytter sig til min fortælling, så kan du finde alt om turene på Elenas.dk ved at klikke her.

Den angivne pris for foredragene er for forsamlinger op til 100 tilhørere men gælder ikke Kreta turene, hvor der er begrænset antal deltagere.

Ved større forsamlinger indhent pris ved henvendelse på m.halle@mail.dk eller telefon 40840280

Regioner
Hele landet