Lisbeth Weitemeyer

Cand mag, dramaturg

Foredrag

Leonora Christina - fra kongedatter til jammer

Kvindeskikkelser i danmarkshistorien.

Et foredag, der til trods for de mange år, der er gået, fører 1600 tallet op til i dag med sin historie om, løgn, bedrag og svigt. Leonora er én af vores histories mærkeligste kvindeskæbner. Hun viste fra 6-års alderen en usædvanlig begavelse og viljestyrke, der skulle komme til at kendetegne hendes liv. Hun blev født i 1621 som ét af Christian 4. mange børn. Hun voksede til dels op hos sin mormor og 15 år gammel belv hun gift med adelsmanden, Corfitz Johan Ulfeldt, der efter 16 års dannelsesrejse var blevet hojunker hos kongen. 25 år senere kom han til at indskrive sig som danmarkshistoriens ugestridt største tyveknægt og landsforræder. Hun fulgte sin mand med en trofasthed og hengivenhed, der bragte hende ind i et turbulent liv, der ikke alene førte hende ind og ud af Europas fyrstehuse, men også i Københavns Slots "mørke kirke", Blåtårn, hvor hun tilbragte 22 år af sit liv i fangenskab. Her begyndte hun sin livsskildring "Mit Jammers Minde". Historien handler om en kvinde, der med stærke bånd var knyttet til en anden af historiens bemærkelsesværdige skikkelser, Danmarks rigshofmester, den mægtigste mand i riget efter kongen. Det er historien om et ærgerrigt, forfængligt, magtsygt og højt begavet ægtepar. Det er historien om kærlighed til hinanden, deres mange børn og deres fædreland, som han svigtede på skammligste vis. Ægteparrets historie handler også om storhed, magt, ufattelig rigdom og den totale deroute. Det er danmarkshistorie, når den er rigtig god, oplysende og næsten nervepirrende. Dette foredrag afholdes også som en smuk og bevægende dramatiseret fortælling, 60 min. Forhør nærmere

Regioner
Hele landet