Finn Jorsal

Foredragsholder, forfatter

Foredrag

Klitmøller – fra skudefart til surfturisme og bosætning

Klitmøller bliver ofte identificeret som Cold Hawaii, men denne efterhånden verdensberømte kystby rummer kun 2-3 af de ialt 31 spektakulære surfspots på den thy'ske vesterhavskyst.
Men også i tidligere tider har Klitmøller haft en glorværdig historie, og det er denne historie, som foredraget tager sit udgangspunkt i. I 1600- og 1700-tallet var Klitmøller centrum for en omfattende skudefart mellem Thy og Sydnorge. Også fra Nr. Vorupør, Hansted og Vigsø udgik der skuder, men det var i Klitmøller, at man havde de store lagerbygninger og stalde til det korn og de stude, som på nogle særlige skibningsbåde skulle fragtes fra stranden og ud til skuderne, som sejlede det livsnødvendige gods til Norge.
På vejen tilbage medbragte skuderne jern, tømmer og - har vi fundet ud af på det sidste - harpiks (til brug for produktion af bl.a. lim til skibsbygning).
I begyndelsen af 1800-tallet aftog skudefarten på grund af lokale geografiske ændringer (Vesterhavet brød igennem Agger-/Thyborøn Tange) og nye, forbedrede skibstyper afløste skuderne.
Derefter blev det fiskeriet, som blev det førende erhverv, med havbåde, der blev trukket op på stranden som ved mange af de andre fiskerlejer på Vestkysten.
Dette fortsatte frem til 1968, hvor alle fiskerne flyttede deres både til Hanstholm, hvis nye havn var blevet indviet i 1967. Fiskerne blev boende i Klitmøller, men byen sygnede langsomt hen.
I løbet af 1970'rne begyndte de første danske surfere at dukke op, og fra begyndelsen af 80'rne tog udviklingen fra. Finn Jorsal gennemgår i foredraget denne udvikling, som i perioder er ganske dramatisk, og som også rummer oprindelsen til Cold Hawaii-navnet.
Fra midten af 00'rne begyndte der at komme styr på forholdene ved kysten, bl.a. takket være en Masterplan for Udviklingen af Cold Hawaii. Planens "toppunkter" blev etableringen af en surfbegivenhed af international standard og etableringen af en uddannelse med surfing som omdrejningspunkt. Begge dele er blevet til virkelighed i løbet af de seneste 10 år.
Dermed tog bosætningen, som også var et led i Masterplanen, for alvor fart. Klitmøller har nu beboere fra 18 forskellige nationer, og indbyggertallet er i de seneste år steget med ca. 100.
Klitmøller har nået sit globale ry - og nu ikke bare på grund af surfingen, men også i kraft af det innovative og kreative miljø, som er blevet skabt i byen.

læs mere på min hjemmeside www.finnjorsal.dk