Foredrag

Inspirationsarrangement for kirkens vedligeholdelses- & restaureringsopgaver

Det lyder så nemt og lidt som en slags viceværtsopgave, når man i Menighedsrådet eller kirkeværgen skal tage stilling til kirkens løbende vedligeholdelse, forbedringer og restaureringsopgaver. Lynhurtigt viser det sig bare ofte, at selv de simpleste opgaver pludselig begynder at udvikle sig til det rene raketvidenskab og tære voldsomt på kirkens økonomi.

Hvorfor er der revner i murværket? Hvad gør vi ved altermaleriet, der er ved at forsvinde i forfald? Kan vi spare på varmeregningen ved at isolere? Skal vi gøre mere rent? Skal vi vælge perlesten eller trædeplanter? Hvad er et lapidarium? Hvorfor er der særlige krav til jordbundsforholdene på kirkegården? Hvad sker der, hvis lynet slår ned i kirketårnet? Hvorfor tror folk, de må alt på kirkgården? Hvilke krav skal vi stille til kirkeværgen og arkitekten? Hvordan sammensætter vi en langtidsplan?

Som erfaren kirkeværge ved en af Danmarks store kirker sammensætter jeg gerne sammen med jeres Menighedsråd et inspirationsarrangement, hvor vi tage udgangspunkt i netop jeres kirke.

 

Regioner
Hele landet