Elsa Holmer

Forfatter, journalist, rejseleder og foredragsholder

Foredrag

I sorgen kender vi kærligheden

Ingen kommer gennem livet uden at møde sorgen. Sorgen over at miste et menneske, man elsker, rammer hårdt. Vi møder sorgen på hver vores måde – og vi kommer igennem sorgen med hver vores metode. Vi sørger, fordi vi elsker og har elsket. Der findes ikke sorg uden kærlighed. Kan kærligheden også hjælpe os til at komme ovenpå igen? Kan mødet med sorgen gøre os til bedre medmennesker?

Det var Elsa Holmers mands alt for tidlige død som 51-årig, der fik hende til at skrive bogen ”Farvel til min elskede”, som netop handler om, hvordan sorgen rammer og om det alment menneskelige, som sorgen også er et udtryk for. Elsas budskab er, at netop den kærlighed, som er baggrund for vores sorg, skal vi bære med os resten af livet.

Regioner
Sjælland, Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark