Anne Haubek

Journalist

Foredrag

Hviderusland - Folket mod den sidste Sovjet-diktator

Tre årtier efter Den Kolde Krigs ophør lever ti millioner moderne europæere næsten upåagtet af den omgivende verden videre i noget, der minder om en sovjetkommunistisk tidslomme - men  nu har de fået nok: Hviderusserne er i hundredetusindvis gået på gaden i åbent oprør mod diktatoren Alexander Lukashenko, der på 27ende år klynger sig til magten med russiske opbakning.

Anne Haubek har sammen med sin mand, journalist og forfatter Thomas Ubbesen besøgt landet mange gange før og nu også under den nuværende krise og oplevet demonstrationerne helt tæt på.

Sammen tilbyder de et tæt og medrivende billede af livet for almindelige mennesker i det næsten forstenede land derovre i øst og giver et særdeles kvalificeret bud på, hvorfor dette mærkværdige styre har kunnet overleve i så mange år.

Regioner
Hele landet