Moritz Schramm

Kulturforsker, anmelder, lektor i tyske studier, SDU

Foredrag

Hvad sker der efter Merkel? Tysk politik i det 21. århundrede

I efteråret 2021 begyndte en ny epoke i tysk politik: Efter 16 år med Angela Merkel i spidsen får Tyskland en ny regering, der skal udstikke en ny kurs for landet. Samtidig tårner problemerne sig op fra alle sider: Vil det højrepopulistiske parti AfD fortsat gør sig gældende i tysk politik, og vil den politiske, økonomiske og kulturelle splittelse af landet blive dybere? Vil det lykkes for den nye regering at sikre den grønne omstilling, og vil den fastholde Tyskland som stabiliserende kraft i Europa? Vil Tysklands økonomi komme styrket ud af Brexit- og coronakrisen? Eller vil vi se en genkomst af spøgelserne fra mellemkrigstidens Weimarrepublik med økonomisk krise og politisk polarisering?

I foredraget tager jeg pulsen på de helt aktuelle udviklinger i Tyskland og fokuserer på de kommende udfordringer, som landet står overfor. Samtidig trækker jeg linjerne tilbage i historien. Ofte fremstilles Tyskland som et land hvor de radikale yderfløje vinder frem og truer demokratiet. Men frygten for ekstremismen er stærkt overdrevet. Faktisk er det højtråbende nye højre i Tyskland en konsekvens af deres holdningers marginalisering. Den politiske kamp i dagens Tyskland forgår på midten, som tilmeldt har flyttet sig markant til venstre. Det historiske blik viser ikke mindst hvorfor vi ofte fejltolker Tyskland, hvis vi læser landet med danske briller. 

Foredraget ligger i forlængelse af den anmelderroste bog "Kampen om midten. Tysk politik i det 21. århundrede", som er udkommet i efteråret 2021 på Gads forlag (https://gad.dk/kampen-om-midten) 

Regioner
Hele landet