Lars Thorkild Bjørn

Tidligere højskolelærer

Foredrag

GRATIS: Fortællingen om Christen Kold

Nu er skolemanden Christen Kolds livsfortælling stillet gratis til rådighed for alle.

I den levende fortælling følger vi Christen Kolds stridsomme liv fra barndommen i Thisted, mødet med de gudelige forsamlinger, opholdet som fremmedarbejder i Tyrkiet og grundlæggelsen af højskolen i Ryslinge og den første friskole i Dalby på Hindsholm.

Christen Kold skabte den skole, hvor lærerens personlig engagement var drivkraften, og hvor sang og fortælling var vigtige metoder for motivation og oplysning. Oplev hvordan Kold udformede Grundtvigs skoletanker.

Der er også mulighed for at synge med på de sange og salmer, som Kold brugte i sine skoler. Sangeren Erik Grip har lavet melodier til et par af Christen Kolds ungdomsdigte.

Desunden kan du opleve Christen Kolds fortælling om Lille Mis fortalt af Maria Stenz til Johannes Larsens illustrationer. 

Gå ind på hjemmesiden  grundtvigkold.dk  - klik på Kolds billede. Her kan du se, at foredraget er delt op i 2 akter: 1. akt tager halvanden time og 2. akt en time.    

Ønsker du kun at se enkelte afsnit af fortællingen, kan du klikke på den lille sorte trekant i venstre side: EMNEOVERSIGT. Så kan du selv udvælge de dele af beretningen, der interesserer dig mest. 

Under corona-nedlukningen kan du her arrangere dit eget foredragsarrangement med dine nærmeste. God fornøjelse.

Regioner
Hele landet