Lisbeth Weitemeyer

Cand mag, dramaturg

Foredrag

Genforeningens Kvindeskikkelser 1920

Da Christian X red over den slettede grænse ved Tarps den 10.7.1920 på hesten Malgre Touts, var det den endelige markering af et genforenet Danmark.

I foredraget skal vi høre om både det daglige kvindeliv og vilkår og nogle af tidens markande kvindeskikkelsers  påvirkning af nye strømninger og, hvordan var deres kamp for at udøve deres kunst og få taletid i et mandsdomineret samfund, hvor kvinderne kun fem år tidligere havde fået stemmeret, hvor tiderne skiftede og bl.a. højskolerne for alvor fik betydning for den almendannede og faglige dygtiggørelse af unge kvinder i slipstrømmen af Det Moderne Gennembrud?

1. verdenskrig var forbi. For de fleste blev dens rædsler glemt, men mange glemte aldrig bragene fra granaterne og skrigene fra deres døende og lemlæstede kammerater. Nogle kom hjem med ar på sjæl og krop, andre kom aldrig hjem. Og hvem var Hanne, Birgit og Ellen? En mor, en kæreste eller en datter? De er her ikke mere, men vi har deres breve og deres historier. Derfor er de også med i fortællingen om Genforeningens Kvindeskikkelser.

Et indsigtsfuldt og bevægende foredrag og et stykke markand danmarkshistorie.

Hjælpemidler: bærbar mikrofon, projektor og et bord på ca. 170 cm i længden til relevant litteratur og rekvisitter.

2 x 45 min.

Honorar: 3.500,00 + transport

 

Regioner
Hele landet