Karen Lumholt

Journalist, forfatter, medstifter af Familiepolitisk Netværk, #DetErVoresSamfund og Forum for Konstruktiv Journalistik

Foredrag

Fra udkant til fortrop

Udkanten står over for nye muligheder med den digitale revolution og opgøret mod centraliseringen. Overalt i landdistrikter og små bysamfund blomstrer i øjeblikket nye bud på fremtiden?.

Se video her: https://youtu.be/8wxGz9RSbEs

Landdistrikterne og de små bysamfund er mærket af følgerne af centraliseringen - men er samtidig attraktive åndehuller for det stressede moderne menneske. Hvordan udvikler vi og synliggør landområdernes ressourcer - nattur, jordforbindelse, ro, nærhed og fællesskaber - og udvikler nye erhverv, samtidig? Hvordan skal moderne teknologi, webarbejdspladser, pendlerkultur, samskabelse og netværkssamfund berige yderområderne og skabe ny bosætning? Karen Lumholt arbejder med lokalt forankrede fortælleprojekter, der revitaliserer små bysamfunds identitet - med inspiration fra bl.a. australieren Michael White. Deltag i debatten om de små bysamfunds liv og fremtid - og bliv inspireret til hvordan I selv styrker jeres eget bysamfunds eller bydels identitet, selvbevidsthed og særpræg.