Søren Jensen

Organist, cand.mag

Foredrag

FRA ØNSKEKONCERT TIL BODEGAHØRM

Dansk populærmusik fra 1945 og 30 år frem.

Syng med på de populære landeplager, og hør om de personer, der har præget den danske populærmusik i tidens løb. Navne som Otto Leisner, Gustav Winckler, Johnny Reimar, og mange, mange andre. Og følg udviklingen fra radioens ønskekoncert, over pigtråd og Beatleshysteri og op til dansktop og syrerock. En udvikling, der viser et lille land uden den store betydning for musikkens generelle trends, men ofte dygtigt til at kopiere, og gerne helt nede på jorden. Og allerhelst med et smil og en frisk bemærkning. Vi afslutter i midten af 70'erne, hvor den danske rock fandt sine egne ben, mens dansktoppen langsomt blev forvist til bodegaernes jukeboxe.
Ved projektor og klaver (samt guitar og harmonika) sidder organist, cand. mag. Søren Jensen, og der vil undervejs være rig mulighed for at dele de minder, der uvægerligt vil dukke op ved gensynet at de gamle slagere.
Med andre ord: Fælles sang og fælles snak om fælles oplevelser!

Regioner
Hele landet