Karen Lumholt

Journalist, forfatter, medstifter af Familiepolitisk Netværk, #DetErVoresSamfund og Forum for Konstruktiv Journalistik

Foredrag

Fra biks til business. Små virksomheder - store forandringer

Man kan sagtens drive virksomhed hjemme fra sin dagligstue - hvis man er en god netværker.

Hvis yderområderne skal overleve som andet end rekreative områder, skal borgerne i de tyndt befolkede områder tage sagen i egne hænder og skabe nye virksomheder. Heldigvis gør den digitale revolution det muligt at drive virksomhed blot med en computer, en bredbåndsforbindelse og en mobiltelefon. Karen Lumholt er forfatter til bogen "Fra biks til business", der rådgiver iværksættere, der gerne vil booste deres enmandsvirksomhed, så den bliver mere end en hobbyvirksomhed. Og hendes bedste råd er: Gør ikke alting selv. Bed om hjælp til det du ikke er god til. Og gå sammen i netværk med andre. Og bliv en aktiv del af lokalsamfundet. Men så kan mange små virksomheder også være de mange bække små, der gør en stor å. Og de små virksomheder kan blive morgendagens vigtigste skabere af arbejdspladser i de tyndt befolkede områder.

Regioner
Hele landet