Johnny Sort

Foredragsholder - Handicappet - Ildsjæl - Overlever - Altruist

Foredrag

F*ck Livet, Når livet F*ucker med dig

Peter Wurtz

Forstander Skipper Clementskolen

Når man samler godt 100 elever på 10. årgang og inviterer en gæstelærer/foredragsholder skal man som lærer/skoleleder være på dupperne for at sørge for at eleverne er opmærksomme og ikke forstyrrer undervejs. Den opgave slap vi helt for her på Skipper Clement Skolen da vi i foråret havde besøg af Johnny. INGEN forstyrrede og ALLE lyttede opmærksomt under hele oplægget. Ærligt, åbent og varmt fortalte Johnny sin livshistorie hvor der i den grad har været “modvind på cykelstien”. Men hvor man kunne forvente bitterhed og selvmedlidenhed, var der i stedet optimisme, taknemmelighed og tro på at livet er godt på trods af modgang. Johnny er en stille og ydmyg vendelbo der formår at kæmpe for andre trods egne vanskeligheder. Det får unge mennesker til at lytte, og de har i den grad gavn af det de hører. Jeg kan på det varmeste anbefale Johnnys fine oplæg til alle skoler og ungdomsuddannelser.

 

F*ck Livet, Når livet F*ucker med dig!

Stærkt livsbekræftende foredrag om det at miste livet og rejse sig igen og igen.

Hvordan er det at være ung og hele livet vendes på hovedet, at være anderledes, se stort på hvad andre tænker, og ikke mindst det at tage et ansvar for sit eget liv når det ser værst ud.

Johnny`s livshistorie er helt unik. 4 gange har Johnny været tæt på døden.

Foredraget F*ck Livet, Når livet F*ucker med dig, giver dig et helt unikt indblik i hvordan det er at stå i situationer hvor man er nødt til at forholde sig til et helt nyt liv, om det at se muligheder fremfor begrænsninger, om at tage ansvaret for sit eget liv, og måske mest af alt, at være taknemmelig for det man har tilbage og ikke for det man har mistet.

Foredraget et inspirationsforedrag med masser af humor, positive tanker, samtidig med, at det er det stærkeste foredrag om livets yderste grænser.

Johnny bryder tabuer, det at være anderledes, handicappet, døden og især det at leve med 100% kroniske smerter døgnets 24 timer. Han viser vejen til livet, og han viser hvordan man vender verden på hovedet når livet gør mest ondt.

Man går fra foredraget med følelsen af, at hvis Johnny kan, så kan jeg også.

Efter foredraget er det muligt for eleverne at tage personlig snak om livets udfordringer.

Foredraget er målrettet 10. klasse centre, efterskoler, ungdomsuddannelse og gymnasier

 

 

Regioner
Hele landet