Pia Fris Laneth

Forfatter

Foredrag

Enlig mor – fortidens ulykke, nutidens frie valg

Moral og hykleri, fordomme og frisind

har præget synet på seksualitet og ægteskab, moderskab og faderskab.  Ugifte mødre blev helt op i 1960'erne betragtet som umoralske og uansvarlige væsener - selvom hele ti procent blev født uden for ægteskab og cirka halvdelen af brudene var gravide. Hvor moderskabet tidligere var et skæbnevilkår, kvinder måtte tage på sig, er det i dag et valg, den enkelte selv træffer. Og i takt med at flere kvinder bliver gravide med en donor, begynder flere mænd at føle sig overflødige.

For ikke så mange årtier siden gjorde en graviditet en ung kvinde forlegen, i dag viser hun stolt sin mave frem. I takt hermed er kvinders og børns vilkår og rettigheder blevet sikret gennem reformer ført an af visionære ildsjæle og organisationer. Mødrehjælpen har været central i hele denne udvikling og haft en uvurderlig rolle – både for samfundet og for den enkelte kvinde, der har fået hjælp.

Foredraget bygger på den anmelderroste bog MODERSKAB OG MØDREHJÆLP hvor Pia Fris Laneth fortæller indlevende om moderskabets udvikling og om Mødrehjælpens arbejde gennem mere end 100 år. Samtidig viser bogen med otte stærke portrætter af unge mødre, hvor kampen for moderskabet står i dag.

Regioner
Hele landet