Simon Bendfeldt

Veteran, cand. mag., selvstændig og blind

Foredrag

BLIND MED ET BRAG - Om at være i livet, når det slår kolbøtter

Med afsæt i bogen "BLIND MED ET BRAG - Om at være i livet, når det slår kolbøtter" (Udgivet juni 2021) er der fokus på, hvordan vi opnår et godt liv. Her tager Simon Bendfeldt os med på sin rejse fra en udsendelse til Balkan som dansk FN-soldat og videre over en landmineulykke i Danmark til sit nuværende virke som coach. I dag har han et særligt skarpt blik på mennesker, der er ramt af livets barskere sider.

Simon Bendfeldts udsendelse som soldat og senere mineulykke rejste en række eksistentielle spørgsmål, som han siden har søgt svar på. Under foredraget stiller han skarpt på, hvad der giver livet mening og fylde. Ikke bare for ham som blind, men for os alle. En af pointerne er, at vi skal se ud og kæmpe for noget, der er større end os selv.

“Livet er som en dans, hvor vi ikke kender den næste tone i det stykke musik, vi danser til. Derfor er det bedre at blive en god danser end at lære koreografien til et bestemt stykke musik.”

Foredraget er til alle, der ønsker en stærk personlig beretning med et skarpt fokus på, at vi selv kan gøre noget for, at få et godt liv.

Regioner
Hele landet