Foredrag

Billedsprog i dansk kirkekunst

Et billedforedrag.

Bibelen er et kreativt billedværksted, og det samme gælder salmebogen. Her belyses gudstro i glimt ved tegn og symboler, metaforer og lignelser. Denne billedskat inspirerer naturligvis kirkens billedkunstnere. - Især fra midten af 1880tallet, hvor der var hårdt brug for nye kirkeudsmykninger, fik danske kunstnere øje på evangeliernes lignelser. Lignelser åbner en verden og invitererr tvangfrit indenfor, så modtageren kan tolke sig selv med. Enhver fortolkning røber sin tid. Hvert kirkeligt miljø har sine yndlinge, fx den gode hyrde i det grundtvigske miljø. Ingen tvivl om, at også den store danske salmepoesi har skabt nye motiver. Billeder der idag har særlig appel, er ikke mindst de, der er sunget ind. Poetiske salmelinjer stemmer kunstnere og menighed. Mange nyere kirkeudsmykninger bærer titler, der citerer danske salmer med stærke sansninger, fx "Lysvæld" fra "Se, nu stiger solen". Se fx Erland Knudssøn Madsens værk fra 2009, Tilsted Kirke .