Lisbeth Weitemeyer

Cand mag, dramaturg

Foredrag

Anna Sophie Reventlow

dronning til venstre og højre hånd.

Historien om komtessen fra Clausholm, der blev Frederik 4.'s anden dronning og Danmarks eneste kronede ikke-fyrstelige dronning er danmarkshistorie, når det er rigtig godt. Her er drama, ulykker, stor kærlighed og en kronprins' hævn. I 1712 deltog den unge, smukke Anna Sophie i et maskebal på Koldinghus, hvor kongen opholdt sig, medens han var i vinterkvarter fra krigen mod den svenske konge. Pester rasede i København, dronningen var ulykkelig over kongens eskapader og kongen havde fået en bule i sin krone i krigen mod svensken. Det hele så mørkt ud - både i riget og i familien. Der måtte ske noget. Tiden var inde til at fornøje sig midt i al elendigheden, og kongen afholdt et maskebal på Koldinghus. Netop det bal blev skæbnesvangert for dem begge, den belevne, kvindeglade konge og den unge komtesse. Et bevægende foredrag om en konges kærlighed til en unge pige, der skulle komme til at gå meget igennem for sin kærlighed. Dagen efter Frederik 4.'s død blev hun forvist fra hoffet. Hun fik lov at beholde Clausholm, som kongen havde købt af sin svigermor, og her levede hun til sin død i et eksil, der blev skabt af Danmarks nye konge og Anna Sophies stedsøn, Christian 6. Historien om Anna Sophie afholdes også som en smuk og bevægende dramatiseret fortælling. 60 min. forhør nærmere.

Regioner
Hele landet