Log ind

Hjælp til oprettelse

Hvis du har problemer med at komme i gang kan du læse nogle gode råd til hvad der gør en profil god og indbydende herunder.

 

--------- 

 

OBS: Er du allerede foredragsholder og har problemer med din profil eller vil gerne have hjælp til opsætning?
Vi hjælper dig gerne med eventuelle problemer og med at få din side til at være meget flot og indbydende. Du kan blot sende en mail til foredrag@kristeligt-dagblad.dk med et billede og dine foredragstekster så sørger vi for resten. 

 

Du kan også ringe til os på 33 48 05 00

 

---------

 

Kom igang 

Det første, du skal gøre for at komme igang med foredragslisten er at oprette en profil


Profilteksten
Denne tekst er en beskrivelse af dig selv. Det er vigtigt at den er dækkende for det du har lavet og laver, uden at den dog bliver for lang. Lange præsentationstekster bliver alligevel ikke læst til ende, og du risikerer at nogle besøgende hurtigt går væk fra din side, da der er for meget information.

 

Kort sagt: Teksten skal være kort, præcis men dog dækkende.

 

Foredragets overskrift
Når du vælger overskrift til dit foredrag, er det en god idé at vælge en fængende overskrift der samtidig også siger noget om indholdet af selve foredraget. Det kan være et ordspil, et spørgsmål, et udråb eller lignende, bare det vækker interesse hos brugerne af Foredragslisten.dk.

 

Kort sagt: Overskrifter skal være dækkende og æggende 

 

Foredragets beskrivelse
Det er i denne beskrivelse, at du har mulighed for at fortælle brugerne hvad dit foredrag drejer sig om. Afhængigt af hvorvidt din overskrift er dækkende for indholdet, bør du vægte dette mere eller mindre i beskrivelsen.

 

Det er vigtigt med en udførlig, men kort, beskrivelse af foredragets indhold og art. Det vil f.eks. være bedst at orientere om, at arrangementet er en sangaften, hvis det er det du gerne vil afholde. Forventningsafstemning i forhold til foredragets indhold er en god ting, både for dig oh dem der skal høre foredraget. På denne måde kan ingen føle sig snydt.  

 

Det er også herunder du kan anføre hvis du behøver særlige hjælpemidler til foredraget. F.eks. lysbilledeapperat, lærred,  pegepind o.lign.

 

Kort sagt: giv så mange oplysninger om foredraget du kan, i en kort tekst på ca. 15 linier

 

Billeder
Du kan tilføje et billede af dig selv under din profilopretning. Dette er en god idé, da mange gerne vil se hvem du vælger til foredragsholder. Vigtigt er det også at huske på, at det kun er profiler med billeder der vil få en annonce i avisen. 

 

Du kan desuden tilføje billeder fra tidligere foredragssessioner eller andre relevante illustrationer til din profil.

 

NB: For at tilføje billedserier til sin profil, skal man som minimum have profiltypen "Papir plus". Læs om profiltyper og priser her.

 

Hvis du har spørgsmål til siden og dens muligheder er du velkommen til at kontakte os på foredrag@kristeligt-dagblad.dk.


Videoklip
Som noget helt nyt kan du tilføje videosekvenser til din profil. Så skulle du have nogle optagelser liggende eller være i besiddelse af andre videoklip der ville være relevante for foredragene, kan du også tilføje dem.

 

NB: For at tilføje videoklip, skal man som minimum have profiltypen "Luksus". Læs om profiltyper og priser her.

 

Hvis du har spørgsmål til siden og dens muligheder er du velkommen til at kontakte os på foredrag@kristeligt-dagblad.dk.

 

Andre gode råd

Hvis du tilføjer billeder og video, får brugerne en bedre mulighed for at vide, hvad dine foredrag omhandler, og der er derfor større sandsynlighed for, at de vælger dig.


Ved at skrive kort og præcist er der større chance for, at brugerne får læst hele den tekst, du har skrevet og derved er der større mulighed for, at de vælger dig. 


Søg først på siden, inden du opretter en profil for at sammenligne dine foredrag med andre i forhold til pris, emne, kørsel m.m.

 

Læg respons på dine foredrag fra tilhørerne ud under din profil, så foredragssøgende kan læse, hvad andre har oplevet med dine foredrag.